7 ud af 10 danskere undervurderer vigtigheden af et sundt indeklima

73 procent af danskerne har aldrig overvejet luftrensning til hjemmet
73 procent af danskerne har aldrig overvejet luftrensning til hjemmet

Danske boligejere undervurderer vigtigheden af et godt indeklima. En ny undersøgelse fra varmepumpeproducenten Panasonic viser, at 73 procent aldrig har overvejet at investere i luftrensning til hjemmet, mens 58 procent mener, at deres luftkvalitet derhjemme er tilstrækkelig.

Fugt, skimmel, støv, hår, skæl fra kæledyr, vira og bakterier. Vores hjem kan være fyldt med partikler, som påvirker helbredet og vores velvære.

Alligevel undervurderer danske husejere vigtigheden af et sundt indeklima. Sådan lyder konklusionen fra en ny nordisk undersøgelse foretaget på vegne af Panasonic Heating and Cooling Solutions, som fokuserer på nordiske husejeres holdning til indeklima.

Den danske del af undersøgelsen viser, at halvdelen af de adspurgte ikke bekymrer sig om, hvorvidt dårlig luft i hjemmet påvirker helbredet. 58 procent mener endda, at de aldrig har oplevet dårlig luftkvalitet derhjemme. Faktisk er danskerne så ubekymrede, at 73 procent aldrig har overvejet at investere i luftrensningssystemer til hjemmet.

”Det er både overraskende og bekymrende, at så få danskere prioriterer et sundt indeklima. Vi bruger i gennemsnit næsten 16 timer i hjemmet, og derfor spiller indeklimaet en stor rolle for vores sundhed og velbefindende,” siger Frederik Frederiksen, Technical Service Manager hos Panasonic Heating & Cooling Solutions.

Selvom der bare er tale om luft, spiller kvaliteten af den markant ind på vores velbefindende. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan dårligt indeklima medføre alt fra uoplagthed, træthed og hovedpine til irritationer i øjne, næse, svælg og luftveje. I værste fald kan det føre til alvorlige sygdomme. Og med flere, der arbejder hjemmefra, bliver boligens indeklima sat under pres, hvilket gør det endnu vigtigere at sikre et sundt miljø.

Hjælp fra en uventet kant

Blandt de 32 procent, som oplever ringe indendørsluftkvalitet, fremhæves især utilstrækkelig udluftning, fugt og uhensigtsmæssig placering af emhætten som de primære årsager til dårligt indeklima. Fx svarer 55 procent af de adspurgte, at manglende udluftning forringer luftkvaliteten.

Frederik Frederiksen, Technical Service Manager hos Panasonic, forklarer, at det kølige nordiske klima spiller en afgørende rolle.

Undersøgelsen viser, at hele 43 procent af de adspurgte finder et for koldt hjem mest generende.
Han råder derfor boligejere, der undlader at lufte ud på grund af kulde eller allergi, til at overveje en luft-til-luftvarmepumpe.

”Det tyder på, at kulden er en væsentlig årsag til manglende udluftning. Luft-til-luft-varmepumper kan være en ideel løsning for dem, der er kuldskære eller lider af allergi. Ud over at være en effektiv opvarmningsløsning har de fleste modeller indbyggede funktioner som fx vores nanoe™ X-teknologi, der reducerer støv, pollen og bakterier i luften, hvilket resulterer i et sundere indeklima,” siger Frederik Frederiksen, Technical Service Manager hos Panasonic Heating & Cooling Solutions.

Læs mere om Panasonics luft-til-luft-varmepumper her.

Mere om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af Verian (tidligere Kantar) på vegne af Panasonic Heating and Cooling Services i Norden. I alt deltog 2.000 husejere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland.                                                                                                            

 
Del artiklen:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skarpe priser
Få udgivet en pressemeddelelse nu

Med en pressemeddelelse på Pressemeddelelser.nu får din virksomhed direkte adgang til et bredt netværk af medier og journalister, hvilket øger chancen for at opnå værdifuld omtale og synlighed. Dette er en unik mulighed for at styrke dit brand og formidle dine budskaber klart og effektivt til relevante interessenter og potentielle kunder.

Vælg os, når hvert ord tæller

© 2024 Copenti ApSCookie- og privatlivspolitikPersondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: +45 39 39 32 45