Verdion opkøber endnu en svensk last-mile byggegrund som led i sin nordiske ekspansion

Verdion opkøber last-mile byggegrund i Backa Göteborg
Verdion opkøber last-mile byggegrund i Backa Göteborg

Den paneuropæiske investor, udvikler og kapitalforvalter, Verdion, fortsætter ekspansionen af sin nordiske forretning. Denne gang i form af opkøbet af en 44.000 kvm stor brownfield-grund i Göteborg, Sverige. Opkøbet sker i forlængelse af, at Verdion fortsat oplever vækst i Norden.

Verdion har store forventninger til fortsat vækst på det nordiske marked. Derfor opkøber den paneuropæiske logistik- og ejendomsudviklingsspecialist nu endnu en svensk brownfield-grund, denne gang i Backa-industriområdet nord for Göteborg i Sverige.

Den 44.000 kvm store grund, der er blevet solgt af Corem Property Group, ligger fem minutters kørsel fra E6-motorvejen og ganske tæt på både E45 og E20. Verdion planlægger at rive de nuværende bygninger på grunden ned og opføre én samlet 18.000 kvm højkvalitets lager- og logistikbygning, der kan udlejes samlet, eller opdeles og udlejes i flere enheder med forventet færdiggørelse i Q4 2025.

De nye logistikfaciliteter kommer til at omfatte lager-, kontor- og mezzaninområder, hvor der hele vejen igennem er fokus på bæredygtighed, så bygningen lever op til BREEAM Excellent-miljøcertificeringen.

“Opkøbet af Backa-grunden er ideel til at opføre bynære logistikfaciliteter, der kan betjene Göteborgs store forbrugermarked. Verdion kender området godt: Transportforbindelserne er fremragende, og der er høj efterspørgsel efter sådanne logistikfaciliteter, hvorfor vi forventer god interesse for lejemålet forud for færdiggørelsen. Gennem ombygning af grunden tilføjer vi betydelig værdi til aktivet og skaber en moderne, bæredygtig bygning af allerhøjeste kvalitet, der er designet og skabt til at imødekomme behovene i markedet for bynære logistikfaciliteter. Vores sveske investerings- og udviklingspipeline bliver ved med at vokse, og vi har til hensigt at fortsætte med at udvide vores portefølje i hele landet som er en central del af vores vækststrategi for Norden,” siger Fredrik Salman, Investment Manager, Verdion.

Om kort tid kommer Verdion til at have yderligere nye Göteborg-logistikfaciliteter klar til udlejning i Bäckebol-området, der ligger kun fem kilometer fra Backa.

I sidste måned opkøbte Verdion en anden svensk brownfield-grund i Fosie-industriområdet i det sydøstlige Malmø. Her vil Verdion opføre én samlet højkvalitets lager- og logistikbygning på hele 28.000 kvm, der kan opdeles i fire enheder. Den forventes færdiggjort i Q2 eller Q3 i 2026.

Inden for de seneste tre år har Verdion sikret sig nye lokationer i Sverige i Rosersberg nord for Stockholm, Södertälje, syd for Stockholm og Jӧnkӧping. Ud over de svenske grunde består Verdions nordiske portefølje også af projekter i Vejle og Horsens samt logistikparker i Storkøbenhavn.

Del artiklen:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skarpe priser
Få udgivet en pressemeddelelse nu

Med en pressemeddelelse på Pressemeddelelser.nu får din virksomhed direkte adgang til et bredt netværk af medier og journalister, hvilket øger chancen for at opnå værdifuld omtale og synlighed. Dette er en unik mulighed for at styrke dit brand og formidle dine budskaber klart og effektivt til relevante interessenter og potentielle kunder.

Vælg os, når hvert ord tæller

© 2024 Copenti ApSCookie- og privatlivspolitikPersondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: +45 39 39 32 45