Fem vaner, der gør din pollenallergi værre

Simple vaner giver høfeberen kamp til stregen denne sommer
Simple vaner giver høfeberen kamp til stregen denne sommer

Pollensæsonen er ankommet, og tusindvis af danskere lider lige nu af nyseture, løbende næser, rindende øjne og kløe. Men dine daglige vaner kan faktisk forværre pollenallergien. Ventilationsekspert deler her de fem værste vaner og gode råd til lette høfeberens symptomer.

Selvom pollen primært er irriterende udendørs, trænger det også indendørs. Og her er flere fælder, pollenallergikere falder i, der kan forværre de ubehagelige gener.

Frederik Frederiksen, ekspert i ventilation hos Panasonic Heating & Cooling Solutions, peger på fem hverdagsgøremål, som ofte gør mere skade end gavn. Den gode nyhed er, at uvanerne let kan ændres, så høfeber ikke forhindrer dig i at leve et aktivt liv.

Fem uvaner, der gør din pollenallergi værre

1. Du hænger vasketøjet til tørre udendørs

Vasketøj, der har hængt til tørre i luften udenfor, dufter fantastisk. Desværre tiltrækker de lufttørrede lagner pollen. Hvis det er muligt, kan du tørre tøjet indenfor i den periode, hvor der er mest pollen i luften, eller bruge en tørretumbler. Det er også en god idé at skifte tøj, så snart du kommer hjem. På den måde undgår du at slæbe unødvendig pollen med ind i hjemmet.

2. Du dropper badet efter udendørsaktiviteter

Pollen kan finde vej overalt – også under din sweater eller t-shirt. Tag derfor et brusebad, når du kommer hjem fra fx træning eller en tur i parken. På den måde fjerner du pollen fra hud og hår.

3. Du gør ikke nok rent

Støv kan gemme på allergener, der forværrer allergi. Find støvsugeren frem og støv af på hylder med en våd klud ugentligt – vær særlig omhyggelig i de rum, hvor du opholder dig mest. På arbejdspladsen kan ekstra rengøring i visse rum også være en god idé.

4. Du drikker ikke nok vand

Dehydrering kan forværre dine allergisymptomer, fordi det udtørrer slimhinderne. Sørg derfor for at drikke rigeligt med vand. Det reducerer produktionen af histamin, som netop forværrer de allergiske reaktioner.

5. Du lufter ud midt på dagen

Pollen er på sit højeste midt på dagen. Skal du lufte ud i et rum, så gør det enten tidligt om morgenen eller om natten. Her er luften mere fugtig, og der er mindre risiko for at sprede pollen. På arbejdspladsen er det naturligvis sværere at lufte ud om natten, og det er derfor vigtigt at have et godt ventilationsanlæg.

Fortsætter generne, er det ifølge Frederik Frederiksen en god idé at installere en luftrenser til pollen i hjemmet eller en varmepumpe: 

”En luftrenser er en effektiv løsning til at skabe pollenfri zoner i dit hjem. De fås både som separate enheder og integreret i luft-til-luft varmepumper. Faktisk er mindre end halvdelen* af danske boligejere klar over, at varmepumper, udover at regulere temperaturen, også renser luften og forbedrer indeklimaet,” siger Frederik Frederiksen, ekspert i ventilation hos Panasonic Heating & Cooling Solutions.*I foråret 2024 gennemførte Verian (tidligere Kantar) en undersøgelse på vegne af Panasonic Heating and Cooling, der stiller skarpt på nordiske husejeres holdning til godt indeklima. I alt deltog 2.000 husejere fra Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Del artiklen:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skarpe priser
Få udgivet en pressemeddelelse nu

Med en pressemeddelelse på Pressemeddelelser.nu får din virksomhed direkte adgang til et bredt netværk af medier og journalister, hvilket øger chancen for at opnå værdifuld omtale og synlighed. Dette er en unik mulighed for at styrke dit brand og formidle dine budskaber klart og effektivt til relevante interessenter og potentielle kunder.

Vælg os, når hvert ord tæller

© 2024 Copenti ApSCookie- og privatlivspolitikPersondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: +45 39 39 32 45