Hvor stor en klimasynder er din mobil? Nye tal afslører elektronikkens miljøpåvirkning

Emma Jefelt Refurbed Danmark
Emma Jefelt Refurbed Danmark

I Danmark sælges årligt cirka to millioner nye mobiltelefoner. Men nogle modeller er større klimasyndere end andre – i toppen ligger Microsoft og Samsung. Det viser en ny undersøgelse fra Refurbed og forskningsinstituttet Fraunhofer.

Det skal være lettere at se, hvor meget ens elektroniske produkter forurener miljøet. Derfor har Danmarks førende onlinemarkedsplads for genanvendt elektronik, Refurbed, i samarbejde med det anerkendte forskningsinstituttet Fraunhofer udarbejdet en undersøgelse.

Som den første af sin slags i verden kortlægger undersøgelsen miljøpåvirkningen af op til 10.000 elektronikprodukter i form af CO2-udledninger, vandforbrug og affald gennem hele produktets livscyklus.

Resultaterne er både skræmmende og håbefulde: Vores enorme elektronikforbrug skader miljøet betydeligt, men ved at vælge genanvendt elektronik kan vi opnå store klimagevinster.

Klimabesparelsen er allertydeligst ved mobiltelefoner, som danskerne udskifter flittigt hvert år. En ny smartphone udleder i gennemsnit 76,5 kilo CO2, bruger 30.114 liter vand og genererer 202 gram elektronikaffald. I Danmark sælges årligt cirka to millioner mobiltelefoner – ved at købe genanvendt i stedet for nye kan vi spare miljøet for 127.200 ton CO2.

De største klimasyndere

Undersøgelsen afslører helt nye miljødata for næsten 4.000 almindelige mobiltelefoner. Men nogle modeller er større klimayndere end andre.

Samsung Galaxy Z Fold, Microsoft Surface Duo og LG Wing 5G er Samsung Galaxy Z Fold, Microsoft Surface Duo og LG Wing 5G er blandt de værste syndere med markant højere CO2-udledning, vandforbrug og elektronikaffald end gennemsnittet.

”Vores undersøgelse viser sort på hvidt, hvilke modeller der slider mest på miljøet. Og de mobiltelefoner er også dem, som du og klimaet tjener mest på at købe brugt. Men uanset hvilken mobil, du har, så gør du miljøet en kæmpe tjeneste ved at købe den genanvendt i stedet for ny,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

Her er modellerne med størst miljø- og klimabelastning, når de købes nye. Du kan også se, hvad du og miljøet kan vinde ved at købe dem fornyede.

Microsoft Surface Duo 2

  • CO2-besparelse: 90 procent
  • Vandbesparelse: 94 procent
  • E-affald: 84 procent

Samsung Galaxy Z Fold 2

  • CO2-besparelse: 87 procent
  • Vandbesparelse: 91 procent
  • E-affald: 80 procent

LG Wing 5G

  • CO2-besparelse: 88 procent
  • Vandbesparelse: 92 procent
  • E-affald: 81 procent

Læs undersøgelsen og se klimaaftrykket på de 10.000 elektroniske produkter her.

Del artiklen:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skarpe priser
Få udgivet en pressemeddelelse nu

Med en pressemeddelelse på Pressemeddelelser.nu får din virksomhed direkte adgang til et bredt netværk af medier og journalister, hvilket øger chancen for at opnå værdifuld omtale og synlighed. Dette er en unik mulighed for at styrke dit brand og formidle dine budskaber klart og effektivt til relevante interessenter og potentielle kunder.

Vælg os, når hvert ord tæller

© 2024 Copenti ApSCookie- og privatlivspolitikPersondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: +45 39 39 32 45