CBRE GWS indgår aftale med DSC – Danske Shoppingcentre

City 2 er et af de shoppingcentre, som den nye aftale mellem DSC og CBRE GWS omfatter
City 2 er et af de shoppingcentre, som den nye aftale mellem DSC og CBRE GWS omfatter

DSC, Danske Shoppingcentre, og facility management-virksomheden, CBRE GWS, har netop indgået et samarbejde, hvor CBRE GWS skal være udførende i forbindelse med teknisk drift, indsamling og afrapportering af data, blandt andet støtte Danske Shoppingcentre i deres ESG-strategi, på foreløbig syv af DSC’s 17 centre.

DSC og facility management-virksomheden, CBRE GWS, har indgået et samarbejde, hvor den førende globale udbyder af rådgivning og drift af erhvervsejendomme, CBRE GWS, skal varetage lovpligtige eftersyn, ad hoc-opgaver på teknisk udstyr, asset management som eksempelvis HVAC, rulletrapper og elevatorer og væsentlig rapportering inden for blandt andet ESG.

Bag aftalen ligger en to år lang dialog mellem parterne, der begge er overbeviste om, at de har fundet en stærk, fælles løsning.

“Vi ser frem til samarbejdet med CBRE GWS og tror på, at de er de bedst egnede til at være udførende teknisk partner på vores centre. Vi ser mange stordriftsfordele og potentialer i at lægge ansvaret hos dem, så vores ejendomme til fulde opfylder vores krav og standarder. Samarbejdet er derudover vigtig i forhold til implementeringen af vores facility management strategi.

CBRE GWS kan tilbyde in-house ydelser, man ikke finder hos konkurrenterne, og deres betydelige størrelse, indkøbsstyrke, geografiske aftryk på landkortet i Danmark stemmer overens med, hvor vores shoppingcentre er placeret.

Samtidig får vi one point of contact, hvilket er afgørende for os,” siger Kristian Mortensen, CTO hos DSC.

Et af de områder, hvor CBRE GWS især skal hjælpe DSC, er i implementeringen af den digitale opfølgning gennem Dalux FM-systemet, der skal sikre, at alle ejendomme er i overensstemmelse med gældende standarder. Det vil forbedre rapporteringsprocessen på center- og ledelsesniveau, men også sikre, at Danske Shoppingcentre kan fremvise al dokumentation digitalt over for relevante myndigheder.

”Et vigtigt parameter for mange virksomheder er at blive hundrede procent klar til at være compliant med den EU-lovgivning, der er trådt i kraft den 1. januar i år om ESG-rapportering. Mange virksomheder gør det allerede, mens mange andre er i fuld gang med at udvikle det. Fælles for alle er, at det kan være en stor opgave selv at skulle håndtere dette, og det er der, vi som fast samarbejdspartner ofte bliver bedt om at hjælpe. Vi glæder os til at samarbejde og støtte Danske Shoppingcentre på denne rejse,” siger Michael Rusborg, administrerende direktør for CBRE GWS i Danmark.

Aftalen mellem Danske Shoppingcentre og CBRE GWS trådte officielt i kraft 1. juni og omfatter City2, VestsjællandsCentret, Nørrebro Bycenter, Hvidovre C, Helsingør Bycenter, Glostrup Shoppingcenter og Copenhagen Designer Outlet.

Disse centre er valgt ud fra deres strategiske placering og eksisterende setup, der giver optimale betingelser for succesfuld implementering af facilitetsstyringsløsninger. Danske Shoppingcentre og CBRE GWS er i dialog om potentielt at udvide aftalen, så den dækker flere aktiver i Danske Shoppingcentres portefølje.

Del artiklen:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skarpe priser
Få udgivet en pressemeddelelse nu

Med en pressemeddelelse på Pressemeddelelser.nu får din virksomhed direkte adgang til et bredt netværk af medier og journalister, hvilket øger chancen for at opnå værdifuld omtale og synlighed. Dette er en unik mulighed for at styrke dit brand og formidle dine budskaber klart og effektivt til relevante interessenter og potentielle kunder.

Vælg os, når hvert ord tæller

© 2024 Copenti ApSCookie- og privatlivspolitikPersondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: +45 39 39 32 45