Nu begynder et nyt kapitel for second-hand i Danmark: Trendsales-medlemmer bydes velkommen til Vinted

Foto af Adam Jay, CEO Vinted Marketplace
Foto af Adam Jay, CEO Vinted Marketplace

Second-hand shopping bliver snart endnu nemmere. Med et mål om at gøre second-hand til det foretrukne valg i Danmark og ud over landets grænser, inviteres medlemmer af second-hand markedspladsen, Trendsales, til at blive en del af Vinted, Europas førende C2C-platform på området. Tiltaget vil gøre det endnu lettere for danske forbrugere at købe og sælge genbrugte items ét sted.

Et halvt år efter at Vinted og Trendsales fusionerede, har virksomhederne besluttet sig for gradvist at lukke den danske platform og invitere Trendsales-medlemmer til Vinteds platform. De danske, ansvarsbevidste forbrugere får nu adgang til endnu flere varer og bedre muligheder, når de shopper efter genbrugsskatte online. Fra den 10. september til den 10. oktober vil Trendsales-medlemmer blive inviteret til at skifte til Vinted gennem en nem, sikker og ubesværet proces. 

Trendsales’ medlemmer vil med skiftet få adgang til et internationalt fællesskab, som blandt andet dækker Finland, Sverige og Polen. Medlemmer vil kunne browse millioner af second-hand items fra hverdagstøj til designervarer. Med et endnu større fællesskab og Vinteds ‘free to sell’-model vil brugere have bedre muligheder for at sælge hurtigt, ligesom de vil beholde 100 procent af de tjente penge. 

Adam Jay, CEO for Vinted Marketplace, siger: “Vi ser utrolig meget frem til at byde Trendsales-medlemmer velkommen til Vinted. At forene vores fællesskaber er et naturligt næste skridt og vil forbedre alles oplevelse. Sammen ønsker vi at accelerere second-hand-kulturen i Danmark. Vi vil sikre, at overgangen af eksisterende profiler til Vinted bliver nem og problemfri, og vi håber, at vores nye medlemmer vil nyde godt af de mange nye muligheder, som Vinted tilbyder.” 

Mads Aaroe Mathiesen, CEO for Trendsales, siger: “Vores rejse med Trendsales har været helt fantastisk. Efter et succesfuldt årti, hvor vi har formet second-hand-markedet i Danmark, kan vi være stolte af at se vores vision leve videre gennem Vinted. Det vil bane vejen for, at flere danskere følger den positive udvikling gennem et mere bevidst modeforbrug.” 

Fordele for Trendsales-medlemmer, der flytter til Vinted: 

  1. Øget udvalg: Medlemmer kan gennemse millioner af items fra hverdagstøj til designervarer. 
  1. Intet salgsgebyr: Det er gratis at liste og sælge på Vinted, så medlemmer kan tjene ekstra penge ved at rydde op i deres garderobe. 
  1. Internationalt fællesskab: Medlemmer bliver en del af et fællesskab med millioner af brugere på tværs af fire lande (Danmark, Sverige, Finland og Polen), hvilket giver deres items bedre chancer for at blive solgt hurtigere. 
  1. Nem fragt: Det bekvemme og integrerede fragtsystem inden for Danmark og i udlandet er nemt at benytte. 
  1. Sikre transaktioner: ’Buyer Protection’ tilføjes mod et gebyr til hvert køb foretaget med ‘Buy Now’-knappen. Det inkluderer Vinteds refunderingspolitik, medlemssupport og sikre transaktioner mellem medlemmer. 
  1. Bredt udvalg af kategorier: Medlemmer kan shoppe alle favoritmærker inden for fashion-kategorier eller gå på opdagelse i kategorierne underholdning, husdyr, bolig og børn. 
  1. Hvornår kan man skifte? Fra den 10. september 2024 kan Trendsales-medlemmer nemt skifte til Vinted. Trendsales-platformen vil forblive åben indtil den 10. oktober 2024, hvilket giver alle god tid til at foretage skiftet. 

For mere information, besøg Vinteds hjemmeside

Del artiklen:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skarpe priser
Få udgivet en pressemeddelelse nu

Med en pressemeddelelse på Pressemeddelelser.nu får din virksomhed direkte adgang til et bredt netværk af medier og journalister, hvilket øger chancen for at opnå værdifuld omtale og synlighed. Dette er en unik mulighed for at styrke dit brand og formidle dine budskaber klart og effektivt til relevante interessenter og potentielle kunder.

Vælg os, når hvert ord tæller

© 2024 Copenti ApSCookie- og privatlivspolitikPersondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: +45 39 39 32 45