Unge vælger genanvendte bærbare til studiestarten

Refurbed sælger lige nu 250 procent flere genanvendte laptops
Refurbed sælger lige nu 250 procent flere genanvendte laptops

Danske studerende køber mere genanvendt elektronik op til studiestart end nogensinde før. Det viser nye salgstal fra Danmarks førende onlinemarkedsplads for genanvendt elektronik, Refurbed, der lige nu sælger 250 procent flere laptops i forhold til resten af året.

Studietiden nærmer sig hastigt, og snart åbner næsten en kvart million danske universitetsstuderende igen bøgerne og computeren.

For de mange studerende er et nyt skoleår normalt lig en spritny computer. Men i disse dage ser Refurbed for andet år i træk en helt anden tendens i de unges elektronikindkøb.

Siden slutningen af juli i år er salget af virksomhedens genanvendte laptops steget med hele 250 procent i forhold til årets øvrige måneder.

De klimabevidste danske studerende indtager førstepladsen i indkøbet af genanvendt elektronik op til studiestarten og overhaler resten af Refurbeds europæiske markeder. Det glæder Emma Jefelt, talsperson i Refurbed Danmark. 

”Vi er utrolig glade for at se, at danske studerende prioriterer en grøn og prisvenlig studiestart, når de køber elektronik. I år er salget af laptops op til studiestart højere end nogensinde før, og jeg håber, at tendensen fortsætter, så vi kan bane vejen for et langt mere cirkulært forbrugsmønster – og ikke kun hos de unge studerende. For når vi køber genanvendt elektronik frem for ny, sparer vi klimaet for enorme mængder CO2,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

Samme tendens afspejler sig i en dugfrisk opgørelse fra Danske Bank, der viser, at unges køb af genbrug er tredoblet på fem år. I 2023 oplevede Refurbed også et salgsboom op mod studiestarten, men i år er salget hele 70 procent højere end samme periode sidste år.

Den stigende interesse for genanvendt elektronik har store fordele for både klima- og bankkontoen. Produktionen af en bærbar computer udleder massive mængder CO2, mens prisen nemt kan komme over 10.000 kroner.

Enorme klimabesparelser

Sammen med det anerkendte forskningsinstitut Fraunhofer har Refurbed undersøgt miljøpåvirkningen af op til 10.000 elektronikprodukter i form af CO2-udledninger, vandforbrug og affald gennem hele produktets livscyklus. Ifølge undersøgelsen er det muligt at spare kloden for 83 procent CO2, 85 procent vand og 89 procent e-affald ved at købe en genanvendt laptop i stedet for en ny.

”Tallene taler for sig selv. Det har enorme klimagevinster at købe genanvendt elektronik og selvom, de studerende allerede har opdaget gevinsterne, er det lige så vigtigt, at resten af danskerne følger med. Vi har et buldrende højt elektronikforbrug, og meget af det ender i rodeskuffen eller på forbrændingen. Og netop den køb-og-smid-væk-kultur skal vi gøre op med,” siger Emma Jefelt, Refurbed Danmark.

En dansk husstand har i gennemsnit 45 kilo elektronik liggende, som ikke har været i brug i mindst et år. Det viser en opgørelse fra Dansk Statistik. Derudover ender omkring 100.000 ton elektronik hvert år i skraldespanden i stedet for at blive repareret.

Del artiklen:
Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Skarpe priser
Få udgivet en pressemeddelelse nu

Med en pressemeddelelse på Pressemeddelelser.nu får din virksomhed direkte adgang til et bredt netværk af medier og journalister, hvilket øger chancen for at opnå værdifuld omtale og synlighed. Dette er en unik mulighed for at styrke dit brand og formidle dine budskaber klart og effektivt til relevante interessenter og potentielle kunder.

Vælg os, når hvert ord tæller

© 2024 Copenti ApSCookie- og privatlivspolitikPersondatapolitik • CVR-nr.: 42267937 • H.P. Hansens Plads 32, 4200 Slagelse • Tlf: +45 39 39 32 45